|
Miljøvenlig hygge med LED-belysning i køkkenet
Danske familier bruger stadig mange penge på køkkener, og mere end nogensinde er det vigtigt, at køkkenet, foruden at være funktionelt, også er hyggeligt. Køkkenet er i dag boligens populæreste rum og vi ønsker i stigende grad at integreret rummet som en naturlig del af stuen. Det sætter større krav til dekoration og ikke mindst belysning. Derfor lancerer JKE-Design nu det hidtil mest komplette program inden for LED-belysning, der netop skaber en hyggelig stemning. - Vi tror på sigt, at LED-belysning vil erstatte den traditionelle halogen belysning, der anvendes i køkkener i dag. I forhold til halogen belysning, bruger LED-belysning kun 1/10 energi, og der udledes ingen varme. Derfor kan LED belysning bruges, hvor der opbevares fødevarer, og er altså en oplagt mulighed at integrere i køkkenet, siger kædechef hos JKE Design, Claus Nielsen, der forventer en stor efterspørgsel på LED-belysning i fremtiden.
LED-belysning kan integreres over alt
Hos JKE Design har man lagt sig i selen for at tilbyde den populære LED-belysning i alle afskygninger, så kunderne kan få opfyldt deres individuelle ønsker. - Det bliver mere og mere populært at få indbygget LED-belysning i køkkenet, da det giver en diskret belysning og slår en hyggelig stemning an. LED-lys kan integreres stort set over alt med fantastiske funktioner såsom farvet lys, lys under bordplader, lys i glashylder og lys ved sokler under køkkenskabe for bare at nævne et par af de spændende muligheder, fortæller Claus Nielsen. Han tilføjer, at endnu en fordel ved LED-belysning er, at det minder mere om dagslys i forhold til andre lyskilder, og det er vigtigt, da køkkenet er husets mest sociale rum, hvor der både laves mad, læses lektier, surfes på nettet og arbejdes.
Vedhæftede fotos er eksempler fra JKE-Designs store udvalg i LED belysning.
Yderligere oplysninger:
JKE Design, kædechef Claus Nielsen, telefon 96 46 82 00
|